I 1970 og 1971 genopbyggede Adserballe & Knudsen den østgrønlandske by Angmagssalik/Tasiilaq, efter at en voldsom Piteraq den 7. februar 1970 med vindstød på 300 km/t, svarende til 90 m/s havde beskadiget næsten samtlige huse i byen. 27 bygninger blev svært beskadiget, og 21 af dem måtte rives ned. Piteraq er et pludseligt, lokalt vejrfænomen med orkanagtig vind.
GTO, i dag Nukissiorfiit bad Adserballe & Knudsen om at genopbygge byen på grund af AKs erfaring og evne til at løse en så kompliceret opgave. I løbet af kort tid fik Adserballe & Knudsen planlagt genopbygningen. Materialer og værktøj foruden mad og udstyr til forplejning til 100 håndværkere blev sendt med skib fra Danmark. Et hold på godt 100 håndværkere – tømrere, murere, malere, vvs’ere arbejdede i to år i perioden juni-oktober.
Første fase var at reparere de bygninger, der kunne repareres, og alle byens huse fik skodder og forstærkninger, så de bedre kan modstå orkaner. Dernæst opføre nye huse, her i blandt skolen og et forsamlingshus.
Totalentreprise:
Adserballe & Knudsen A/S
Bygherre:
GTO, Nukissiorfiit
Kontakt:
Direktør Niels Laursen, AK Greenland A/S
Entreprisesum:
10-15 millioner kroner
Udførelsesperiode:
Juni 1970-juni 1972