img805-1-CMYK

Verdens nordligste sportshal

Mulighederne for at dyrke spot og spille bold blev med et rigtig gode i Quaanaaq i det allernordligste af Grønland, da Adserballe & Knudsen opførte en sportshal til byens kultur og fritidsliv. Hallen er dimensioneret til håndbold og har desuden en café, og det har betydet meget for byens unge og voksne. Især om vinteren med 24 timers mørke giver hallen muligheder for at mødes og hygge sig.

Der er permafrost i undergrunden, og bygningen blev opført på pæle. Adserballe & Knudsen havde 10-12 mand på opgaven, som tog godt et år. Bygningen er godt isoleret på alle seks sider. I løbet af sommeren blev bygningen lukket af, så håndværkerne uforstyrret af vejr og den mørke tid planmæssigt kunne arbejde med de indvendige arbejder i løbet af vinteren.

Den største udfordring var at få materialerne i land fra skibet, der bragte dem til Quaanaaq, der ikke har havn, og at håndtere materialerne uden normalt løftegrej. Men med gå på mod og snilde lykkedes alt og med et godt resultat.

Totalentreprise:

Adserballe & Knudsen A/S

Bygherre:

Quaanaaq, Qaasuitsup Kommunia

Contact:

Direktør Niels Laursen, AK Greenland A/S

Entreprisesum:

10 millioner kroner

Udførelsesperiode:

juli 1990 – juli 1991